Index

Niels Peder Nielsen.dk

Opdateret 18.03.2024

Her er jeg af min kone Irene lynskudt i nærheden af Firenze på vores ferie 2007

Velkommen

til min beskedne hjemmeside.

Jeg gik på pension 1. februar 2008, og fraflyttede den skønne præstegård i Hjarup, og sammen med min kone Irene flyttede vi ind i mere ydmyge forhold på Janus la Coursgade 4, st. tv, 8000 Århus, men i sept 2010 solgte vi lejligheden og flyttede 1. dec. 2010 til Fredensgade 52,1,th også i Århus C. og nu er vi så flyttet for tredje og forhåbentlig sidste gang - til Grundtvigsvej 5, 8600 Silkeborg den 1. okt. 2011.

Vi kan træffes på flere telefonnumre:

NPN mobil: +45 21769397

Irene mobil: +45 26611069

(alle med svar)

Men jeg har samme e-mailadresse, så let og så enkelt som nielspedernielsen@mail.dk

Jeg er pr. 1. marts 2009 blevet ansat som ulønnet hjælpepræst ved Silkeborg Oasekirke. (Det samme sted, hvor vores søn Ruben Dalsgaard var præst indtil 2017, og hvor Henrik Kilddahl og Frans Vestergaard Jensen er præster og hvor Ruben igen blev ledende præst i 2020.)

Se Silkeborg Oasekirkes hjemmeside HER

ReFokus

Jeg har oprettet en lille hjemmeside mere.

Den kan du se Den kan du se Den kan du se HER

Denne hjemmeside er oprettet for at give krop og skikkelse til den vision, som vi tror kan komme til at betyde noget for en hel generation.

ReFokus er stedet, hvor vi kan opmuntre hinanden, opflamme de nådegaver, Gud allerede har givet os, inspirere hinanden og i det hele taget have et dynamisk fællesskab, selv om man er kommet over de 50 år.

er stedet, hvor vi kan opmuntre hinanden, opflamme de nådegaver, Gud allerede har givet os, inspirere hinanden og i det hele taget have et dynamisk fællesskab, selv om man er kommet over de 50 år.

Dansk Europamission
Jeg har i en årrække siddet i bestyrelsen for Dansk Europamission, og som har et omfattende arbejde blandt forfulgte kristne, og hvor formålet er:

At sprede evangeliet om Jesus Kristus i verden, særligt i områder og blandt folkeslag, der ikke er åbne for traditionel mission;


At støtte den kristne kirke i sådanne områder gennem nødhjælps- og udviklingsprojekter, der retter sig mod alle, uanset politisk eller religiøst tilhørsforhold;


At hjælpe forfulgte og nødlidende kristne i områder nævnt under punkt 2.1.1;


At formidle oplysninger om kristnes livsbetingelser i bestemte områder med henblik på at styrke den kristne kirkes missionsengagement, også i Danmark.


Dansk Europamissions givere sikrer, at forfulgte kristne får bibler, så de kan blive opmuntrede i troen, advokathjælp og hjælp til selvhjælp


Dansk Europamissions givere sikrer, at forfulgte kristne får bibler, de kan give til åndeligt søgende mennesker, og de sættes i stand til at række ud til mennesker i nød i deres lokalsamfund gennem nødhjælps- og udviklingsprojekter 


Se mere på hjemmesiden HER
Du kan også møde DE på Facebook HER

Dansk Balkan Mission

Jeg har også i en årrække siddet i bestyrelsen for Dansk Balkan Mission, et arbejde der har har næsten 30 år bag sig, og er startet af Gerda og Niels Arne Skov fra Brændstrup:


Dansk Balkan Mission er

... en hjælpeorganisation baseret på kristentro, der fungerer ved frivilligt arbejde, og som primært arbejder i Rumænien.

... en hjælpeorganisation som yder diakonal udviklingshjælp og formidler budskabet om Jesus Kristus som frelser og livsforandrer blandt fattige og især blandt romaer i det centrale Rumænien.

Det sker ved
– formidling af hospitalsudstyr, medicin, tøj/sko, fødevarer mm. til fattige og ældre;
– støtte til mange skoler med møbler og udstyr.
– etablering af el- og vandforsyning (hidtil 24 steder) og byggeri af multihuse med lægeklinik, skolestue og mødesal til roma-landsbyer omkring Câmpulung i Arges amt i det centrale Rumænien.

PS: Romafolket er kommet til at fylde meget i Dansk Balkan Missions arbejde. Det er et folkeslag uden land og end ikke FN-anerkendt, forhadt af mange, påhæftet en lang række fordomme er det værd at oplyse om dem. De er også et folkeslag uden generel adgang til uddannelse (kun 42% gennemfører grundskolen), sundhed, arbejde og bolig.


Se mere HER eller på Facebook HER

Mahabba

Jeg er nu også medlem af styregruppen for Mahabba.dk.


Mahabba - hvad?

Jo, Mahabba er arabisk og betyder kærlighed, og silkeborgdrengen Patrick McDonald har med afsæt i erfaringer fra ca. 50 lokalgrupper i  www.mahabbanetwork.com, England, rykket i ærmerne på nogle danske kirkeledere med henblik på at påbegynde et Mahabbaarbejde i DK, og det er efter nogen tids forberedelse lige på trapperne (se vedhæftet indbydelse HER)

Formålet med http://www.mahabba.dk er at hjælpe kristne til at forholde sig positivt til muslimer, øge forståelsen for muslimer og islam, udstyre troende til at dele Jesus med muslimer lokalt ved feks. at oprette lokalgrupper på tværs af kirkeskel i områder med muslimer og opmuntre disse lokalgrupper til regelmæssig bøn for muslimer, fremme kærligheden til muslimer og  fremme forståelsen for islam og dens kultur.


Mahabbas formål er:
At oprette lokalgrupper med støtte fra lokale kirkeledere på tværs af kirkeskel i områder med mange muslimer og opmuntre lokalgrupperne til regelmæssig bøn for muslimer, til at fremme kærligheden og til at fremme forståelse for islam og dens kultur.

At udruste kristne til at dele deres tro på Jesus med muslimer lokalt ved at opbygge venskaber og leve et liv, der demonstrerer kærlighed, respekt og nåde over for muslimer.

At holde kontakt med, samarbejde med og levere relevant information om og til lokalgrupperne.

At vejlede og oplære nye troende med muslimsk baggrund og udruste dem til at dele deres tro med andre muslimer.

At opbygge relationer til lignende indsatser for muslimer.

At opbygge relationer til Mahabbanetværker i andre lande.


Du er velkommen til at blive medlem af en lukket Facebookgruppe HER.

Se også Mahabbas hjemmeside HER 
Du kan også tilmelde dig en lukket Facebookgruppe HER

Siden 1. okt. 2020 og indtil 1. juli 2021har jeg været ansat som vikarpræste i Vejle Oasekirke under Arne Lund Sørensens sygemelding. Se mere om Vejle Oasekirke HER 

Facebook

Jeg har også en profil på Facebook. SE HER

Skype.

Jeg er også på Skype og mit Skypenr. er niels.peder.nielsen

En lillebitte forfatter

Jeg har skrevet et bidrag til Hjarup kirkes historie med særlig henblik på den betydning det karismatiske fik for menigheden.

Det er 25 sider af en bog der hedder Karismatisk fornyelse i Danmark, og kan købes Det er 25 sider af en bog der hedder Karismatisk fornyelse i Danmark, og kan købes Det er 25 sider af en bog der hedder Karismatisk fornyelse i Danmark, og kan købes HER !

Men jeg har en lille "snydeudgave" som PDF og her kan man fra side 75 læse om betydningen af det karismatiske og betydningen af Dansk Oase i særdeleshed.

PDFudgaven kan du downloade PDFudgaven kan du downloade HER !

Familieting

Når jeg får tid fortæller jeg lidt om vores efterhånden 19 mand store familie.
(Billedet er fra min 60 års fødselsdag i 2005)

Ja, så er der et billede igen, 10 år senere. Jeg fejrede den 20. juni 2015 min 70 års fødselsdag og i den forbindelse gav børnene og børnebørnene mig et billede af hele familien

Familiens store sorg.

Læs også vores meget personlige beretning om Thomas Hermansens drukneulykke i august 2010, og om Casa Thomas projektet.

Lyt her til Elsebeth Hermansens fortælling om sorgen, der aldrig vil dø HER

Eller læs omtalen i Kristeligt Dagblad HER

Min Volvopassion.

Nogen vil vide, at jeg har en lille passion: Gamle Volvoer.

Dem har jeg haft nogen stykker af siden 1973, hvor jeg fik min første Volvo Amazon af min svigerfar. Det er så over årene blevet til forskellige modeller i 200 serien, og gennem 7 år var det en fra 700 serien.
Siden 2013 har det så været en V70 (2002 model)

Familiens Volvoer er nu:

Jeg ved ikke om jeg har en dårlig indflydelse på næste generation eller de også blot har øje for nogle gode egenskaber ved netop det bilmærke skal jeg ikke selv dømme om, men vi har i hvert fald PT i familien 

- en Volvo V70 fra 2001 (Sara og Keld)

- en Volvo V70 fra 2002 (Irene og NP)

- en Volvo V70 fra 2010 (Ruben og Hanne)

- en Volvo XC60 T5 fra 2018 (Dina og Morten)


BLOG

Jeg har også en lille beskeden BLOG:

Niels Peder Nielsens blog

Hvad er så det vil en eller anden sikkert spørge?

Det bedste svar er nok, at det er en "åben" hjemmeside, som man kan gå ind på, skrive noget til - oprette en kommentar til, der så kan ses af alle andre.

Her vil du jævnligt kunne finde emner, jeg skriver noget om, emner, som jeg synes kan, bør og skal kommenteres.

Refleksioner

Jeg vil gerne dele med dig nogle refleksioner i forbindelse med LANGFREDAG 29. marts kl. 10.30 hvor jeg prædikede i Silkeborg Oasekirke. 


Hvad tænker du på sådan en dag? Hvad skal vi/jeg tale om?

Tal et øjeblik med sidemanden om, hvad du tænker er det vigtigste ved Langfredag.

 

En morgen for nogle dage siden blev jeg mindet om, at jeg skulle tale i dag ud fra 3 punkter: KATASTROFEN, PRISEN OG SEJREN

 

Først KATASTROFEN

Som forhistorie til denne dag tænker jeg på den helt store, ja den største katastrofe i verdenshistorien - syndefaldet i al sin gru – beretningen i 1. Mos. om Adam og Evas fatale ulydighed, synd og oprør mod Guds orden og befaling ved at lytte til slangen og spise af frugten fra kundskabens træ i Edens Have, og som blev begyndelsen på menneskets endeløse og syndige vandring i og med de katastrofale konsekvenser af syndefaldet, og som er:

Adskillelsen fra Gud: at vi ikke længere har den intime forbindelse og harmoni med Gud, som vi havde før syndefaldet.

Moralsk fornedrelse: at synden fordærver vores karakter og moralske identitet og hvad deraf følger: bedrag, grådighed, had, egoisme, etc. og som dybt fornedrer os selv, samfundet og - ja hele verden.

Lidelse og smerte:  at syndens konsekvenser medfører lidelse og smerte, både for os selv og andre i form af fysisk lidelse, sygdomme, følelsesmæssig smerte, skyldfølelse, skam og anger.

Fordærv af relationer: at synden ødelægger relationer mellem mennesker, mellem folk og folkeslag ved at skabe mistillid, vrede eller brud, og som påvirker familier, venskaber, folk og samfund negativt.

Dødens indtræden: at synden førte døden ind i verden, og som for alvor antyder, hvor alvorligt synden er, at den tager livet af os.

 

Det andet ord jeg vil bringe op i dag, er PRISEN

Netop adskillelsen fra Gud er i store træk det hele det gamle testamente kredser om igen og igen og som den også har et ord for: Forsoning/soning og ChatGBT siger om ordet forsoning, at ”det er en genoprettelse af et ødelagt fællesskab mellem to parter”,

GT er en stor blodrød fortælling om PRISEN for genoprettelsen af forholdet mellem Gud og os, og GT flyder over af blod fra duer, får, lam, bukke, okser, blod på dørstolper, blod på pagtens ark, og det kostede blod af fugle og dyr ved fødsel, daglige ofre i templet, og især ved højtiderne/de jødiske fester. (Jeg minder om indvielsesdagen af Salomons tempel (1 Kong. 8:63) hvor der blev ofret 22.000 okser og 120.000 får - til sammenligning slagtes der dagligt ca. 1400 stk. kvæg i DK og ca. 20.000 grise)
Jo jødernes ofringer var af kosmiske dimensioner dag ind og dag ud, morgen og aften, for at bringe soning, forsoning med Gud m.m.  og som desværre kun var midlertidige, men dog pegede hen på ham, som skulle komme og fuldende blodbadet en gang for alle, og at Jesus, hans død, hans blod var det endegyldige, sidste og afgørende offer i den indtil nu uendelige række af blodofringer.

I Es. 53 profeteres der om Herrens lidende tjener som ”foragtet, opgivet af mennesker, en lidelsernes mand, kendt med sygdom - men det var vore sygdomme, han tog, vore lidelser, han bar, slået og plaget af Gud, ja gennemboret for vore overtrædelser, knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt. Herren lod al vor skyld ramme ham, plaget og mishandlet, som et lam, der føres til slagtning, for mit folks synd blev han ramt, skønt han ikke havde øvet uret, og intet svig fandtes i hans mund. Knust og bragte et skyldoffer, og bringer retfærdighed til de mange, og bærer deres synder.

 

Og se denne offertanke/hans blod ser vi fuldt udfoldet en del steder i NT og nogenlunde ens lyder det feks. i nadverindstiftelserne i Matt/Mark/Luk "for dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange - for jer - til syndernes forladelse."

 

I Ap. G 20:28 – lyder det til tilsynsmændene, at de skal ”være hyrder for Guds menighed, som han (Jesus) vandt sig med sit eget blod."

Og i 1. Johs 1:7 opfordres vi til følgende - Hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, har vi fællesskab med hinanden, og Jesu, hans Søns, blod renser os for al synd."

 

Eller Paulus i Rom 5:9 - "Nu er vi blevet retfærdiggjort ved hans blod,

 

Det sted i NT, hvor det skinner tydeligt igennem, det med forsoningen ved Jesu blod er Hebræerbrevet, (kap. 9) hvor der bl.a står: ”Kristus er kommet som ypperstepræst -- ikke med blod af bukke og kalve, men med sit eget blod, gik han én gang for alle ind i det Allerhelligste og vandt evig forløsning”,

Eller senere: (v. 14) "hvor meget mere skal da ikke Kristi blod, som i kraft af en evig ånd bar sig selv frem som et lydefrit offer for Gud, rense vores samvittighed fra døde gerninger, så vi kan tjene den levende Gud!" og i kap 10:19-20 tales der om ”en frimodighed til at gå ind i helligdommen ved Jesu blod på den nye og levende vej, som han har indviet for os –”-

 

Jeg slutter denne lille mini(blod)tur i NT med

Åb. 1:5 - hvor Jesus om tales som ”Ham, der elsker os og har udløst os fra vore synder ved sit blod."

 

Denne lille skriftstedrundtur understreger den centrale rolle, Jesu blod spiller i kristen tro og lære.

Hvad skal jeg sige mere?
Det er da kun at tage imod hans offergave, Hans soning på korsets træ (som vi også gør det i nadveren)

 

Muslimen, der så den blødende Jesus

 

Det sidste jeg vil berøre, er SEJREN

​Vi har endnu til gode at høre om den fantastiske OPSTANDELSE påskedag, men det vil Arvid fortælle mere om påskedag, men jeg vil dog her forud gribe lidt hvori sejren består, og kortelig beskrive det under titlen SEJREN

Sejren er genoprettelsen af forholdet mellem os og Gud, da Jesus selv bar på sig den straf, som vi fortjente på grund af vore synder, og dermed åbnede han vejen for os til at blive frelst og opnå evigt liv.

Sejren er vor egen opstandelse og evigt liv, og at enhver, som tror på Jesus, lever med et håb om at opstå til evigt liv sammen med ham.

Sejren har betydning for hele skaberværket
Rom 8,21: - også skabningen selv vil blive befriet fra trældommen under forgængeligheden og nå til den frihed, som Guds børn får i herligheden.
Sejren åbner for fornyelse og genoprettelse af hele skabelsen

Sejren åbner op for fællesskaber på tværs af skel.
Jesu soningsdød (og opstandelse) betyder, at de, der tror på ham, forenes i et nyt fællesskab, der overskrider tid, sted, race og kultur, og hvor vi kaldes til at elske hinanden som brødre og søstre i Kristus, uanset baggrund eller forskelle, jf Rom 3: Alle I, der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus. 
Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus, og hører I Kristus til, er I også Abrahams afkom, arvinger i kraft af Guds løfte.

 

Jeg slutter med et citat fra salmen:
Gak under Jesu kors at stå (DDS 191):
(v. 13) Da lød hans ord: »Det er fuldbragt!«

og bedre ord blev aldrig sagt;

opfyldt er lov og profeti,

afskaffet dødens tyranni.

 

AFSLUTTENDE BØN:
Tak Jesus, at du på dit hellige legeme har båret alle vore synder og med dit blod udslettet alle vore overtrædelser.
Vi takker dig, at du har givet os den tro i vore hjerter, at vi intet andet véd til frelse end dig, som den korsfæstede og opstandne.

Giv os kraft og mulighed for at vi af hjertet tror, at alle vore synder er os for din lidelses og døds skyld forladt, og oplys os ved din Helligånd, så vi daglig ved din kraft afstår fra synd og aldrig slipper dig af syne i  vore hjerter, førend vi ser dig klart i det evige liv,

hvor du sammen med Faderen og Helligånden lever og regerer. En sand Gud fra evighed og til evighed.

Amen


TAKSIGELSE FOR JESU KRISTI LIDELSE

Tak og lov og pris være dig, Herre Jesus Kristus, for din usigelig store kærlighed imod mig, at du for min skyld blev fattig, da du var rig, for at jeg skulle blive rig ved din fattigdom, at du fornedrede dig selv og blev lydig til døden, ja, korsdøden, for at jeg kunne blive udfriet fra syndens, dødens og Djævelens magt. Men idet jeg siger dig tak af hjertens grund for alt, hvad du har lidt for mig, så beder jeg dig, kære Herre Jesus Kristus, at du vil hjælpe mig til, at denne din gerning for mig ikke må blive forgæves. Hjælp mig til, at jeg aldrig må glemme, hvor dyrt du har betalt for mig, og giv mig din ånds nådige bistand til, at jeg således må tilegne mig troen på din faders nåde og din kærlighed, at jeg deri finder mine synders forladelse, og styrk mig så fremdeles ved den samme Helligånd, at jeg må vokse således i fællesskabet med dig, at det mere og mere kan blive sandhed, at jeg lever i dig og du i mig, og at jeg, når jeg engang går herfra, da for din pines og døds skyld kan gå ind til evig salighed hos dig og din fader med alle dine hellige! Amen.

 

Plus velsignelsen

 

Læs andre refleksioner HER

Stedet hvor vi bor!

Grundtvigsvej 5

Vi flyttede 1. okt. 2011 ind på Grundtvigsvej 5 i Silkeborg, og vi nyder fantastisk meget det smukke hus, og de fine omgivelser i Balle, og hvor vi har gode lejere i "kælderen".

Havehuset, som vi anskaffede i 2016

 

I 2017 anskaffede vi os et sommerhus i Truust

Jeg er meget glad for min ansættelse som ulønnet hjælpepræst ved Silkeborg Oasekirke.

Klik HER og følg lidt med i hvad der foregår i "min" kirke!

Læs anmeldelsen og et par afsnit af bogen Lazaruslivet HER

Lazarus' historie fortæller om et liv fyldt med håb og fortvivlelse, forventning og skuffelse, død og liv. Stephen W. Smith tager læseren med på en indsigtsfuld rejse gennem Lazarus' liv mod afklaring og åndelig forvandling, skriver udgiveren Prorex.

Læs min anmeldelse af Magnus Malms bog:

Bag billedet - nu med "prøvesmagning" .

Her kan du også læse lidt nyt fra Magnus Malms bog Kendetegn

Der er vist i nærheden af 200 forskellige med alle mulige emner og temaer.

HER er en side med links til forskellige organisationer, nyttige links til opbyggelige sider m.m. 

HER er en beskeden lederside med små relevante tips for ledere. 

Her kan du bl. a. se Morten Munchs artikel om  Profeti i Ny Testamente og i dag

HER kan man læse en spændende beretning om det, der foregår i den muslimske verden